Når tandkødet er sundt, har det en blegrosa farve. Det sidder stramt omkring tanden og bløder ikke ved tandbørstning eller ved brug af fx tandtråd og tandstikkere. Holdes tænderne ikke ordentlig rene, opstår der tandkødsbetændelse. Det får tandkødet til at hæve, bløde og blive mere rødligt. Og det kan også blive ømt.
Får belægningerne lov at ligge længe nok, forkalker de og bliver til tandsten. Tandstenen er mere ru end tanden og den samler endnu flere bakterier. Du kan ikke selv fjerne tandstenen. Det kan vi gøre med en tandrensning.
Når tænderne er fri for tandsten og belægninger, kan du holde dit tandkød sundt ved omhyggelig tandbørstning suppleret med andre hjælpemidler, som passer til netop dine tænder. Det er vigtigt, at du både bruger det rigtige hjælpemiddel som supplement til tandbørstningen og at du gør det korrekt. Vi hjælper dig med at finde de rigtige hjælpemidler og instruerer dig i at bruge dem korrekt.
Tandkødsbetændelse kan helt ubemærket udvikle sig til paradentose. Det er derfor vigtigt at få styr på tandkødsbetændelsen inden den involverer knoglen og bliver til paradentose.
Ligesom ved tandkødsbetændelsen går paradentosebehandlingen ud på at få fjernet tandsten og belægninger. Men nu er tandkødslommerne blevet dybere og der skal derfor renses dybere.
Ved særligt dybe tandkødslommer skal der desuden udføres en såkaldt tandrodsrensning. En paradentose tandrensning og tandrodsrens kan være forbundet med smerte og nogle patienter vælger at få det udført under lokalbedøvelse.
De fleste paradentose patienter skal gå til kontrol og rens hyppigere end patienter med tandkødsbetændelse.
Når en tand er følsom for koldt og/eller varmt, er det et symptom på, at nerven er irriteret. Det kan skyldes forskellige årsager. Det kan være caries dybt ned i tanden, revner, blottede og følsomme tandhalse, slidte tyggeflader, følger til en kronebehandling eller traume (slag).
Det er vigtigt at få det undersøgt, hvad årsagen er og sætte den nødvendige behandling i gang. I mange tilfælde vil man kunne undgå en rodbehandling, hvis der gribes ind i tide.
Er der derimod tale om en stærk og spontan tandpine, er der kun rodbehandling tilbage. Det er en nødvendig behandling, hvis man ønsker at bevare tanden. Ved en rodbehandling fjernes den betændte nerve, roden renses og skylles og til slut fyldes den med et gummimateriale.
En ubehandlet nervebetændelse ender med at slå tandens nerve ihjel. Når det sker, er nerven fyldt med bakterier, der spreder sig op til rodspidsen og forårsager en rodspidsbetændelse. Det kan typisk mærkes ved, at tanden bliver øm ved tygning. Det kan også mærkes som en akut tandpine, hvor der hurtigt udvikler sig en hævelse ud for den pågældende tand eller ud i ansigtet.
En rodspidsbetændelse behandles også med en rodbehandling. Og behandlingen udføres næsten på samme måde. Prognosen er dog en anelse dårligere, da rodkanalen og området omkring rodspidsen har været inficeret med mere genstridige bakterier.
I forbindelse med rodbehandlingen skal der fjernes en del tandmasse for at komme ned til nerven. Og efter rodbehandlingen reagerer tanden anderledes på tryk og mister så at sige følelsen for, hvornår en belastning er for hård for den. Disse forhold gør tanden udsat for knæk/fraktur.
Vi er særligt opmærksomme på, hvis tanden har risiko for at flække på langs, fordi sådan en fraktur gør, at tanden ikke kan reddes og derfor må trækkes ud. Vi anbefaler derfor, at den rodbehandlede tand får en krone kort tid efter rodbehandlingen eller efter en eventuel observationsperiode på 1 år.
Af og til sker det, at rodbehandlingen ikke lykkes. Det kan derfor blive nødvendigt med endnu en rodbehandling eller en rodspidsoperation. I en sådan situation vil vi typisk henvise til en specialklinik, som kan udføre behandlingen med mere avanceret udstyr.
Når vi undersøger dine tænder, vurderer vi også hver enkel tands fyldning. Vi kigger efter, hvilke tænder, der har brug for udskiftning af gamle fyldninger og hvilke tænder, der på sigt får brug for nye fyldninger eller kroner. Er der tale om mindre sølvfyldninger, hvor der samtidigt ses revner i tanden, anbefaler vi udskiftning til plast.
Når en tand knækker, kan den i de fleste tilfælde repareres med en krone. Det forudsætter dog, at der er nok tand tilbage til at holde på kronen. Er det ikke tilfældet, vil det være nødvendigt at lave en opbygning, som er forankret ned i roden. Hvis tanden ikke er rodbehandlet, skal den rodbehandles først.
Er tanden knækket langt under tandkødet eller flækket på langs, kan den som regel ikke reddes og må derfor fjernes. Den mistede tand kan blandt andet erstattes af en bro. En bro er konstrueret således, at den bæres af dine egne tænder og er limet fast vha. en stærk plast lim. En bro vil hurtigt føles som var det dine egne tænder.
Vores kroner fremstilles i guld, porcelæn (fuldkeramisk) eller metalkeramik (metal indvendigt og porcelæn udvendigt).
Fortandsbroer laver vi typisk i porcelæn (fuldkeramisk), mens kindtandsbroer typisk fremstilles i metalkeramik. Vores kroner og broer er 100% danskproducerede og fremstilles hos tekniker Birgitte Fastø i Taatrup. Har du brug for en fortandskrone, anbefaler vi, at du i forbindelse med kronebehandlingen får taget farveprøve og indfarvning hos teknikeren, da det giver det bedst mulige udseende af kronen/broen.
Har du behov for behandling med proteser, kan vi også klare det. Vi laver både proteser med støbt stel (unitor) og akryl proteser.
Du kan læse om vores tekniker på Birgitte Fastøs hjemmeside: taastrupdental.dk
Vi kan vist med en vis historisk sikkerhed påstå, at det aldrig bliver umoderne at have hvide tænder.
De fleste af os drømmer om et lysere tandsmil. Det kan vi måske godt hjælpe dig med. For os er det vigtigt, at tænderne undersøges, før blegningen påbegyndes, da der kan være stor forskel på, hvorfor tænder fremstår misfarvede. Det har nemlig en stor betydning for blegningens resultat, om man er født med en gulligere emalje eller ens tænder er blevet misfarvet med alderen pga. eksempelvis rygning og kaffe/the. Det bedste resultat forventes opnået hos den sidstnævnte gruppe.
På vores klinik anvender vi hjemmeblegning som blegemetode. Det foregår ved, at vi fremstiller blegeskinner efter aftryk af dine tænder. Med skinnerne følger der en blegegel, som du instrueres i at anvende. Hjemmeblegningen er mere skånsom end klinikblegning, og samtidigt får det blegende stof lov at arbejde med emaljen over flere dage og derved trænger det dybere ind i emaljen. Det kan give hvidere tænder, som holder længere.
Afhængig af dine kost- og livsstilsvaner, holder tandblegningen i 2-4 år. Hvis der ikke er sket ændringer i dit tandsæt efter blegeskinnerne blev fremstillet, kan de bruges igen efter behov. Du kan efterfølgende købe mere blegegel hos os (dog max 1 gang om året).
Selvom hjemmeblegningen er mere skånsom, kan der forekomme overfølsomhed i form af isninger samt irriteret tandkød. Det forsvinder dog igen efter nogle dage.