Kroner og broer

Når vi undersøger dine tænder, vurderer vi også hver enkel tands fyldning. Vi kigger efter, hvilke tænder, der har brug for udskiftning af gamle fyldninger og hvilke tænder, der på sigt får brug for nye fyldninger eller kroner. Er der tale om mindre sølvfyldninger, hvor der samtidigt ses revner i tanden, anbefaler vi udskiftning til plast.

“Vores kroner fremstilles i guld, rent porcelæn eller metalkeramik (metal indvendigt og porcelæn udvendigt).”
/ ditTANDLÆGEteam

Når en tand knækker, kan den i de fleste tilfælde repareres med en krone. Det forudsætter dog, at der er nok tand tilbage til at holde på kronen. Er det ikke tilfældet, vil det være nødvendigt at lave en opbygning, som er forankret ned i roden. Hvis tanden ikke er rodbehandlet, skal den rodbehandles først.

Er tanden knækket langt under tandkødet eller flækket på langs, kan den som regel ikke reddes og må derfor fjernes. Den mistede tand kan blandt andet erstattes af en bro. En bro er konstrueret således, at den bæres af dine egne tænder og er limet fast vha. en stærk plast lim. En bro vil hurtigt føles som var det dine egne tænder.

Vores kroner fremstilles i guld, porcelæn (fuldkeramisk) eller metalkeramik (metal indvendigt og porcelæn udvendigt).

Fortandsbroer laver vi typisk i porcelæn (fuldkeramisk), mens kindtandsbroer typisk fremstilles i metalkeramik. Vores kroner og broer er 100% danskproducerede og fremstilles hos tekniker Birgitte Fastø i Taatrup. Har du brug for en fortandskrone, anbefaler vi, at du i forbindelse med kronebehandlingen får taget farveprøve og indfarvning hos teknikeren, da det giver det bedst mulige udseende af kronen/broen.

Har du behov for behandling med proteser, kan vi også klare det. Vi laver både proteser med støbt stel (unitor) og akryl proteser.

Du kan læse om vores tekniker på hendes hjemmeside:

taastrupdental.dk.

Kontakt

ditTANDLÆGEteam
Strandgården 25, st.tv.
2635 Ishøj

43 73 35 01
tandfin@mail.dk

Åbningstider

Mandag: 8:30-17:30*
Tirsdag 8:00-17:30
Onsdag 8:00-17:30
Torsdag: 8:30-17:30
Fredag: 8:00-12:30


*Ulige mandage 8:00-15:00

Find os


Følg os på Facebook

Ring os op