Velkommen hos ditTANDLÆGEteam i Ishøj

Nyt navn, velkendte ansigter

Pr. 01.06.2015 har tandlæge Bukurije Muaremi overtaget klinikken fra tandlæge Lisbeth Christensen. Det ”nye” team består af tandlæge Bukurije Muaremi, tandplejer Grethe Byskov og to klinikassistenter; Jette Richland og Zelis Kutlu. Vi har alle sammen arbejdet for tandlæge Lisbeth Christensen, og tre af os har været på klinikken i mere end 10 år. Er du tidligere patient hos klinikken, kan du derfor roligt regne med, at du fortsat vil blive mødt af velkendte ansigter, som kender til både dig og dine tænders sundhed. Vi tager også meget gerne imod nye patienter, så hvis du søger en erfaren tandlæge i Ishøj, står vi altid klar til at hjælpe.
Pr. 15. september byder vi desuden to nye medarbejdere velkommen til teamet. Det er tandlæge Maria Lysholdt og klinikassistent Christina Hansen.

I forbindelse med overtagelsen har klinikken fået et nyt navn – ditTANDLÆGEteam – og en hjemmeside – dittandlaegeteam.dk. De fleste af vores patienter finder frem til os, fordi andre patienter anbefaler os. Med vores helt nye hjemmeside håber vi på, at det bliver nemmere for dig at være patient hos os, samt at vores kommende nye patienter får nemmere ved at finde os.

Vores behandlinger

Hos ditTANDLÆGEteam i Ishøj lægger vi stor vægt på, at kvaliteten af vores behandlinger samt af vores serviceniveau altid er helt i top. Dette sørger vi blandt andet for at indfri ved at tage os god tid til at tale med vores patienter – nye som gamle – både før og efter en behandling. På den måde har vi mulighed for at sætte os godt ind i patientens situation og sikre, at alle føler sig trygge ved situationen. Herudover sørger vi naturligvis altid for at holde os opdaterede omkring branchens udvikling og deltager jævnligt i relevante kurser. Kun på den måde kan vi sikre, at vi altid kan tilbyde vores patienter de bedste og mest effektive behandlinger.

Hos ditTANDLÆGEteam har vi kompetencerne til at stå for alle former for almindelige tandbehandlinger. Det kan eksempelvis være alt lige fra rutinemæssige tandeftersyn til mere omfattende behandlinger såsom paradentosebehandling og rodbehandling. På vores hjemmeside under ”Behandlinger” kan du læse mere om vores behandlinger. Er du i tvivl om, hvorvidt vi kan hjælpe dig, skal du endelig ikke tøve med at kontakte os.

Vores klinik

Vi ved, at det er de færreste, som bryder sig om at besøge tandlægen. Derudover har vi også stor erfaring med at behandle patienter, som lider af tandlægeskræk. Hos ditTANDLÆGEteam lægger vi derfor stor vægt på, at vores klinik er hyggelig og har en afslappende atmosfære, således at vores patienter kan føle sig trygge og veltilpasse, når de besøger vores klinik. Herudover anvender vi naturligvis de mest effektive bedøvelsesmetoder, således at du kan få en behandling, som er så smertefri som muligt.

Du finder vores tandklinik centralt beliggende i Ishøj. Er du på udkig efter en professionel tandlæge i Ishøj, hvor det er både nemt og bekvemt at komme til og fra klinikken, er ditTANDLÆGEteam derfor et oplagt valg. Både Bus 127 samt 400S har eksempelvis stoppesteder tæt ved klinikken.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at booke en tid, er du meget velkommen til at ringe til os på telefon 43 73 35 01 inden for klinikkens åbningstider.

Velkommen. Vi glæder os til at se/gense dig.

Kontakt

ditTANDLÆGEteam
Strandgården 25, st.tv.
2635 Ishøj

43 73 35 01
tandfin@mail.dk

Åbningstider

Mandag: 8:30-17:30*
Tirsdag 8:00-15:00
Onsdag 8:00-17:30
Torsdag: 8:30-17:30
Fredag: 8:00-12:30


*Ulige mandage 8:00-15:00

Ring os op